Tilbage til oversigten
Besøg Handsonwiness hjemmeside
Gallery media #0
1 / 1
Winemakers Dinner med Schlumberger Bernhart
Klaregade 34-36, 5000 Odense

Som en Hands on Wines Nytårskur har vi inviteret Johanna Bernhart fra vingården Schlumberger Bernhart på besøg og laver i den forbindelse en winemakers Dinner sammen med gutterne på S’vineriet.

Vingården ligger i det sydlige Baden, i området Markgräflerland der grænser op til både Schweiz og Alsace. Området bliver kaldt for Tysklands Toscana da det er det varmeste område for vindyrkning i hele Tyskland, skærmet inde mellem Schwarzwald og Vogeserne. Johanna og hendes far arbejder helt tæt på naturen, alle vine håndplukkes, spontangæres og bliver først frigivet når de har lagt den helt rette tid på fad og er helt gæret ud. Det er hamrende elegant, og Johanna laver ikke noget halvt!

Vi starter kl. 18.30 og smager i løbet af aftenen 8 vine med 6 serveringer der alle er afstemt til vinene.

Vinene vi skal smage er følgende

Cremant Blanc de Blancs Brut Nature 2021

Muggardter Berg Riesling Erste Lage 2023

Muggardter Berg Chardonnay Erste lage 2023

Laufener Altenberg ”Kracher” Gutedel Erste lage 2022

Naseweiss 2023

Laufener Spätburgunder -S- 2022

Klosterwingerte Spätburgunder GG 2022

Cabernet/Merlot 2022

Hele herligheden koster 795,- pr person, og kan købes her eller i baren på S’vineriet

Billetten er ikke refunderbar.

Ved for få tilmeldinger forbeholder jeg mig retten til at aflyse, og i det tilfælde vil billetten selvfølgelig blive refunderet.

Sikker booking med Understory
Næste ledige datoer
Jan 9 6:30 PM-10:00 PM
Winemakers Dinner med Schlumberger Bernhart Klaregade 34-36, Odense
Flere datoerBook
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Handsonwines

Hvis du følger mig på sociale medier eller har ringet til butikken, har du måske hørt denne introduktion før.

Før 2022 var vin en hobby for mig. Min hustru og jeg har mange gange besøgt små vingårde i både Frankrig og Italien, og netop disse små gårde - sammen med mit efternavn - er også det, der ligger bag navnet "Hands on Wines".

Alle mine vine er udvalgt af mig, og jeg elsker at dele historien bag en vin med en kunde, der er lige så nørdet som mig. Men selv hvis du ikke ved noget om vin, er du selvfølgelig velkommen, så hjælper jeg dig med at finde din nye favoritvin.

Ærlig vinhandel!

Hos Hands on Wines finder du sjældent store tilbud - det er fordi, jeg hellere vil tage den rigtige pris for vinen hele tiden, frem for at hæve normalprisen for at kunne tilbyde rabatter.

Jeg elsker at kunne tilbyde noget unikt, og jeg er stolt af, at det meste af mit sortiment kun findes hos mig i Danmark.

Jeg sælger europæisk vin fra Frankrig, Italien, Tyskland, Portugal og Spanien.

Langt de fleste af mine vine køber jeg direkte fra bonden eller fra lokale mellemmænd, så jeg ved præcis, hvem jeg handler med. Det betyder også, at du som kunde ikke betaler for fordyrende mellemled.

Vin med værdier

Når jeg køber min vin direkte fra bonden, betyder det også, at jeg har et personligt forhold til mange af mine leverandører. Jeg har igennem disse samarbejder fået mulighed for at møde flere producenter, og har stor respekt for de netværk der ligger i nogle af områderne jeg sælger fra.

Mine vine kommer fra mindre producenter, der er tro mod de områder, de opererer i, men samtidig tør de også gå nye veje. Det skal være sjovt at drikke vin, det skal smage godt, og der skal være styr på miljøet omkring vinene. Når jeg vælger en ny leverandør, vurderer jeg derfor også deres tilgang til bæredygtighed og produktion.

Flytning helt ind til byen

Den fysiske butik har for nylig fået nye rammer, ligesom vores online platform efterhånden bliver mere og mere finpudset. Efter at være flyttet ind på Klaregade i Odense har vi fået mere plads til smagninger og flere samarbejder med andre lokale virksomheder, og endnu flere har fået kendskab butikken. Det er fedt!

Vi glæder os til at møde dig i butikken eller når du handler på nettet.

Venlig hilsen Louis Hansson, Hands on Wines.

Handsonwines
Handsonwines@handsonwines.dk
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2025 Handsonwines
Fra 795 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg Handsonwiness hjemmeside
Fra 795 kr.