Kom med når vi sætter fokus på en af Hands on Wines mindste vinmagere, Nemlig Alessandro Serrughetti fra Sicilien!
Alessandro laver helt naturlig vin, blandt andet på skråningerne af vulkanen Etna, et projekt der blev søsat i 2022 efter at ham og hustruen Loredana havde brugt nogle år på at nørde og lave vin på New Zealand. De kommer begge fra området omkring Etna og ville gerne hjem igen og da Alessandro fandt et gammelt plot af Nerello Mascalesedruer, podet på gamle kastanjetræer var de begge solgt. I dag laves der meget få mængder af vine fra huset. Etna rosso er der f.eks. kun lavet 700 flasker af!
Til smagningen skal vi igennem følgende vine
Alma Grillo Terre Siciliano
Etna Bianco Alba Abisso
Etna Rosato Luna Buona
Syrah Siraba Terre Siciliano
Etna Rosso Venturo
Til smagningen serverer S'Vineriet et lækkert tapasbræt med alt hvad hjertet kan begære.
Billetten gælder for 1 person, og er ikke refunderbar.
5 glas vin fra Etna og Sicilien
Tapasplanke
Historier fra vinmagerens egen mund

Hvis du følger mig på sociale medier eller har ringet til butikken, har du måske hørt denne introduktion før.
Før 2022 var vin en hobby for mig. Min hustru og jeg har mange gange besøgt små vingårde i både Frankrig og Italien, og netop disse små gårde - sammen med mit efternavn - er også det, der ligger bag navnet "Hands on Wines".
Alle mine vine er udvalgt af mig, og jeg elsker at dele historien bag en vin med en kunde, der er lige så nørdet som mig. Men selv hvis du ikke ved noget om vin, er du selvfølgelig velkommen, så hjælper jeg dig med at finde din nye favoritvin.
Ærlig vinhandel!
Hos Hands on Wines finder du sjældent store tilbud - det er fordi, jeg hellere vil tage den rigtige pris for vinen hele tiden, frem for at hæve normalprisen for at kunne tilbyde rabatter.
Jeg elsker at kunne tilbyde noget unikt, og jeg er stolt af, at det meste af mit sortiment kun findes hos mig i Danmark.
Jeg sælger europæisk vin fra Frankrig, Italien, Tyskland, Portugal og Spanien.
Langt de fleste af mine vine køber jeg direkte fra bonden eller fra lokale mellemmænd, så jeg ved præcis, hvem jeg handler med. Det betyder også, at du som kunde ikke betaler for fordyrende mellemled.
Vin med værdier
Når jeg køber min vin direkte fra bonden, betyder det også, at jeg har et personligt forhold til mange af mine leverandører. Jeg har igennem disse samarbejder fået mulighed for at møde flere producenter, og har stor respekt for de netværk der ligger i nogle af områderne jeg sælger fra.
Mine vine kommer fra mindre producenter, der er tro mod de områder, de opererer i, men samtidig tør de også gå nye veje. Det skal være sjovt at drikke vin, det skal smage godt, og der skal være styr på miljøet omkring vinene. Når jeg vælger en ny leverandør, vurderer jeg derfor også deres tilgang til bæredygtighed og produktion.
Flytning helt ind til byen
Den fysiske butik har for nylig fået nye rammer, ligesom vores online platform efterhånden bliver mere og mere finpudset. Efter at være flyttet ind på Klaregade i Odense har vi fået mere plads til smagninger og flere samarbejder med andre lokale virksomheder, og endnu flere har fået kendskab butikken. Det er fedt!
Vi glæder os til at møde dig i butikken eller når du handler på nettet.
Venlig hilsen Louis Hansson, Hands on Wines.
